Hvilke erfaringer har jeg med at undervise?

Jeg har mange års erfaring i at undervise på alle niveauer fra grundskolen over gymnasiet til universitetet og i virksomheder. Jeg har undervist i både tysk, engelsk og dansk og er i det hele taget meget glad for at dele min sprogglæde med andre. Mit seneste lærerjob var på en ordblindeefterskole, så jeg har også erfaring med at undervise ordblinde i tysk og engelsk.

Jeg går meget op i at have en imødekommende, venlig, humoristisk og tålmodig tilgang, når jeg underviser. Det allervigtigste for mig er at skabe et trygt rum, hvor man som elev tør stille spørgsmål og udfordre sig selv for at kunne rykke sig.

Hvilke ydelser tilbyder jeg?

Jeg tilbyder følgende ydelser til elever i folkeskolen eller på en gymnasial uddannelse:

  • Lektiehjælp

Hjælp til hverdagens lektier.

  • Afleveringshjælp

Hjælp til at komme i gang eller videre med en aflevering. Feedback på skriftlige opgaver.

  • Træning af mundtlig sprogfærdighed

Samtaletræning eller træning af og feedback på eksamensoplæg. Her kan man også slå sig sammen med nogle andre, så vi danner et hold på op til fire personer. Tag kontakt, og så kan vi lave en god aftale.

Hvad koster det?

Min timepris ligger på 350 kr. (gælder dog ikke for hold).

NB: Jeg tilbyder som udgangspunkt kun lektiehjælp og eksamenstræning til personer, der befinder sig i eller i nærheden af Skovby/Galten ved Aarhus.

Telefon

+45 28 57 32 87

Adresse

Verbum v/Kathrine Beuchert Einars Lykke 39 8464 Galten Danmark CVR: 41 91 07 63